Website header large-ES_15_2 01

LeasePlan Danmark indgår samarbejde med nyt taksatorkorps inden for autoskader

Læsetid: 1 min.Information
Fra 1. maj bliver Taksator.nu eksternt taksatorkorps for LeasePlan Danmark A/S. Det nye samarbejde giver LeasePlans kunder yderligere sikkerhed og service, når uheldet er ude.
Del denne nyhed

Taksator.nu bliver ny samarbejdspartner

Fra 1. maj bliver Taksator.nu eksternt taksatorkorps for LeasePlan Danmark A/S. Forventningerne til partnerskabet er store, og vi ser frem til at forstærke og videreudvikle værdien af et godt samarbejde med en ekstern aktør på markedet.

”Vi ser store muligheder med det nye samarbejde, som bygger videre på den viden og erfaring, vi har oparbejdet gennem tiden med vores tidligere taksatorkorps”, udtaler Insurance Director Rikke Brandi Andersen. ”Med Taksator.nu får vi en fleksibel og nytænkende samarbejdspartner, hvor faglighed og kompetencer matcher de unikke forsikringsservices, vi leverer til vores kunder.”

Selvom inflationen langsomt falder, stilles der fortsat store krav til konsekvent omkostningsstyring efter de stigende priser, vi har oplevet det sidste år. En opgave der har været løst på yderst kompetent vis af vores hidtidige samarbejdspartner, men som nu overtages af Taksator.nu og deres folk, som har lang erfaring inden for takseringsområdet.

COO og indehaver hos Taksator.nu Henrik Wennberg udtaler: ”Vi er stolte over at have fået muligheden for at indgå i et partnerskab med LeasePlan. Vi udvider dermed vores forretningsområde til at inkludere autotaksering og står klar til at bygge videre på LeasePlans koncept og gøre en forskel i hverdagen for kunder forsikret via LeasePlan.”

Vores kunder hos LeasePlan får gavn af det nye samarbejde ved en fortsat tæt og nærværende dialog, når uheldet er ude.

Udgivet 1. maj 2023
Var disse oplysninger nyttige?
1. maj 2023
Del denne nyhed

Relaterede artikler

Mobilitet
Flere elbiler til Gladsaxe Kommune09 oktober 2023 - Læsetid: 1 min.
Mobilitet
Seneste nyt fra de kinesiske bilproducenter25 maj 2022 - Læsetid: 2 min.
Mobilitet
De mest populære firmabiler i 202022 december 2020 - Læsetid: 3 min.