Website header large-NL_21_18

Ofte stillede spørgsmål om elbiler

Spørgsmål og svar

Sidder du og mangler svar på spørgsmål om elbiler? Vi har samlet de ofte stillede spørgsmål, og har besvaret dem for dig. Læs mere nedenfor og bliv klogere på elbilens verden.

Hvad er forskellen mellem hybridbiler og elbiler?

Hvad er en hybridbil? En hybridbil har både en elmotor og en forbrændingsmotor. Den bruger kun elmotoren ved accelerationer og ved hastigheder på op til 25 km/t, så den er perfekt til bytrafikken. Forbrændingsmotoren tager over ved højere hastigheder. Elmotoren oplades hver gang du bremser under kørslen.Hvad er en PHEV? Plug-in hybrid elektriske køretøjer (PHEV'er) har en forbrændingsmotor og et batteri ligesom en hybrid. Ud over at bilens batteri oplades mens du kører, oplader du det hovedsageligt på en ladestation derhjemme, på arbejdet eller på vejen. Dette giver PHEV'er en langt større rækkevidde end parallelle hybrider.Hvad er en elbil? Et batteridrevet elektrisk køretøj (BEV, ofte simpelthen forkortet til EV) drives af et stort batteri, der er forbundet til en elektrisk motor. Der er derfor ingen benzin eller diesel, hvilket resulterer i nul CO₂-udledning.  Med lavere omkostninger, et bredere udvalg af nye mærker og modeller og mange flere ladestationer overalt, er det nemmere end nogensinde at køre elbil.

Hvad er fordelene ved at køre elbil?

Hvad er fordelene ved at køre elbil? Elbiler er bedre for miljøet. De er også billigere at tanke, lettere at køre og ofte lidt sjovere. Med en bred vifte af nye modeller på markedet har du masser af valgmuligheder - og du kan være sikker på, at de højst sandsynligt har den rækkevidde, der er nødvendig for at nå til din destination. Endelig garanterer elbiler normalt adgang til lavemissionszoner.Er det mere bæredygtigt at køre elbil? En elbil genererer ingen CO~2~-emissioner, når du kører i den. EU's mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 betyder, at mange lande allerede arbejder hen imod strengere emissionsregler. Hvis du skifter til elbil, er du allerede foran udviklingen.Hvad er rækkevidden på en elbil? De nye generationer af elbiler kommer med forbedrede batterier, og derfor er rækkevidden også blevet bedre. Et præcist kilometertal er ikke nemt at sige, da det afhænger af flere ting - heriblandt vind, temperatur og hastighed. En elbil kører ca. 350-450 km på et fuldt opladt batteri, afhængigt af ovenstående . Hvilke bilmærker producerer elbiler? Der er et bredt udvalg af elbiler på markedet, og der er noget for enhver smag. Mange førende producenter tilbyder mindst én fuldt elektrisk model – Mercedes-Benz, BMW, Porsche, Tesla, Kia, Audi, Renault, Nissan – og der er mange flere på vej!

Hvordan foregår opladning af elbil?

Hvordan kan jeg oplade en elbil? Du kan oplade din elbil derhjemme, på arbejdet eller på en offentlig ladestation.Hvordan kan jeg oplade min elbil derhjemme? Hvis det er muligt, anbefaler vi at få opsat en hjemmeladestander. At kunne oplade sin elbil derhjemme er med til at give tryghed og sikrer, at du kan starte dagen med en 100 % opladt elbil.Hvordan kan jeg oplade min elbil på arbejdspladsen? Virksomheder, der investerer i en ladeløsning til arbejdspladsen, er med til at sikre deres medarbejdere med elbil. De får dermed de bedst mulige forhold, og de sikrer samtidigt, at deres medarbejdere kører økonomisk, da el er den billigste drivlinje. Hvis der ønskes en ladeløsning på arbejdspladsen, kan LeasePlan benyttes som sparringspartner samt hjælpe med at formidle kontakten til den ønskede udbyder. Hvordan kan jeg oplade en elbil i det offentlige? Har du ikke mulighed for at oplade din bil derhjemme, findes der andre muligheder for opladning i form af offentlig opladning. Der er et stort ladenetværk etableret i Danmark, og dette bliver stadig kun større. Mange ladeoperatører er allerede i gang med at udvide netværket med flere ladestandere, som skal sikre, at den offentlige ladeinfrastruktur forsat følger med stigningen i elbiler. Bor du i etageejendom, bedes du undersøge dit nærområde for lademuligheder.   Du kan lade din elbil gennem en destinationslader (11-22 kW) (en mindre ladestander i byrummet), en hurtiglader (40 -100 kW) (findes ofte ved tankstationer, rastepladser og indkøbscentre) eller via en lynlader (100 + kW) som ofte er at finde ved motorvejsnetværket.  

Vil du vide mere? Vi er her for at hjælpe

Ring til os på 3673 8300

Du kan ringe mandag - torsdag fra 8.30 - 16.30 og fredag fra 8.30 - 16.00