Large JPG-IT_19_96

Ny præcisering fra Skattestyrelsen: Skader på leasingkøretøjer ved tilbagelevering bliver momspligtige

Læsetid: 1 min.Information
Skattestyrelsen har ændret og præciseret forhold i bekendtgørelsen om momspligt i henhold til skader og mangler ved leasingkundernes tilbagelevering af leasingbiler. I denne artikel kan du læse om, hvad det kommer til at betyde for jer som leasingtagere.
Del denne nyhed

Skattestyrelsen har på baggrund af en sag vurderet, at opkrævninger af skader, når leasingbilen afleveres, er momspligtige.

Begrundelsen for afgørelsen er, at leasingtager er forpligtet til at afholde udgifterne i henhold til leasingaftalen, og at betalingen for manglende vedligeholdelse, skader og mangler udgør en integreret del af den samlede leasingydelse.

Skattestyrelsen har yderligere vurderet, at en leasingtager kan opnå momsmæssige fordele ved ikke at have foretaget løbende vedligeholdelse og udbedret skader ved tilbageleveringen, hvilket er i strid med momsens neutralitet.

Hvad betyder det konkret for LeasePlans kunder?

Når en leasingbil returneres, bliver den gennemgået for eventuelle skader og mangler af LeasePlan. Vurderes det, at der er skader på bilen, vil der blive tillagt moms på slutopgørelsen af skader.

Vi opfordrer derfor til, at du udbedrer skader og overholder serviceeftersyn, inden bilen afleveres.

Hvornår træder præciseringen i kraft?

Ændringen træder i kraft pr. dags dato.

Du kan læse Skattestyrelsen afgørelse ”Moms - Opkrævning for skader og mangler på leasingaktiv ved leasingperiodens udløb - levering mod vederlag”.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte din kontaktperson hos LeasePlan.

Udgivet 27. august 2024
Var disse oplysninger nyttige?
27. august 2024
Del denne nyhed

Relaterede artikler

Tips & tricks
Kør sikkert ind i vinteren20. december 2021 - Læsetid: 1 min.
Tips & tricks
Tjekliste til sommerklargøring af bilen22. juni 2021 - Læsetid: 2 min.
Tips & tricks
Bilferie: Sådan får du glade børn på bagsædet20. juni 2017 - Læsetid: 2 min.