Bilferie: Sådan får du glade børn på bagsædet

Urolige børn på bagsædet er virkelighedens mareridt for mange familier, der sætter kurs mod Sydeuropa for at holde ferie. Vi har samlet de bedste tips og tricks til at gøre bilferien til en sjov oplevelse for hele familien.

20. juni 2017
 
Bilferie: Sådan får du glade børn på bagsædet

Bilferien med børnene står for døren. Forude venter en lang køretur sydpå, og så opstår tvivlen: Hvad skal man have med? Og hvordan pakker man egentlig bilen, så man undgår utålmodighed og stress?

Med lidt forberedelse, planlægning og omhu kan den lange køretur blive en god og hyggelig del af ferien, som børnene ser frem til. Vi har samlet nogle gode råd, som gør bilferien til en sjov oplevelse for hele familien.

1. Lav en tjekliste
Det er en god idé at lave en tjekliste over de vigtigste ting, du gerne vil have med på køreturen. På den måde sikrer du, at 3. verdenskrig ikke pludselig bryder ud på bagsædet 50 km nord for München, når lillebror pludselig opdager, at Bamse ligger efterladt hjemme på madrassen.

2. Indret bagsæderne
Indret bagsædet med en pude og et tæppe til hvert barn, så det er et hyggeligt sted for børnene at være. Det gør det også lettere, når de bliver trætte og gerne vil sove. Solskærme til de bageste ruder kan også være guld værd, især i ældre biler uden klimaanlæg

Sørg også for, at børnenes ting og underholdning er inden for rækkevidde. Her er ryglænslommer på bagsiden af forsæderne en fantastiske, så børnene har deres malehæfter, blyanter, blade, hovedtelefoner og tablets lige ved hånden. Samtidig sikrer du dig, at bilen ikke flyder med løse ting, som kan være farlige ved en hård opbremsning.

3. Husk snacks
Slik, sodavand og andet sukkerstads er ikke en god taktik, hvis du vil undgå hyperaktive børn. Lav i stedet nogle små sunde snackposer til hvert barn – fx med frugt- og grøntsagsstænger, rosiner og mandler. Det stiller den lille sult, og du slipper for små sukkerdæmoner på bagsædet. Dermed ikke sagt, at der ikke også skal være plads til lidt lækkerier undervejs.

Gør det nemt for børnene selv at komme til drikkevarer og snacks, så du som forælder slipper for hele tiden at vende dig om og finde dem frem. Og husk, at vand er langt det bedste, når tørsten skal slukkes – og langt fra lige så vanddrivende som sodavand og andre sukkerholdige drikke.

Det er desuden en god idé at medbringe affaldsposer til skrald samt køkkenrulle og vådservietter, så hænder og bil er rene både før og efter måltider.

4. Leg og underholdning er alfa og omega
Underholdning på bagsædet er alfa og omega for at undgå, at tiden og de lange afstande bliver uoverkommelige for de små. Heldigvis findes der masser af gode ideer.Gør de lange afstande synlige for børnene med små lege, fx ved at bruge parkeringsskiven til at vise, hvor langt I er nået. Del køreturen op i tolv, og ryk pilen en time hver gang I er nået en tolvtedel af vejen. Du kan også bruge et kort til at vise dem, hvor langt I er nået. Så kan de selv følge med og måske endda lære lidt om geografi. Foreslå også gerne nogle lege og leg selv med. Det kunne fx være ”Gæt, hvem jeg tænker på” eller ”Spot en bil” – kun fantasien sætter grænser.

Skal du lave en investering til bilferien, så er en tablet et godt forslag. Sørg generelt for, at børnene ikke mangler noget underholdning – med en god portion lydbøger, almindelige bøger, blade, spil eller tegnehæfter er du allerede halvt i mål.

God tur!

Relaterede nyheder

5. juli 2019

8 destinationer i Danmark til udflugt i firmabilen – anbefalet af LeasePlans medarbejdere

Vi elsker køreture ud i det blå og har samlet 8 tips til destinationer i Danmark, som egner sig perfekt til et lille roadtrip i firmabilen.

6. maj 2019

Tilmeld dig LeasePlan Bildag 2019

Igen i år åbner vi dørene for en festdag for vores kunder, hvor bilerne er i centrum. Alle de mest populære bilmærker og modeller udstilles, og der er mulighed for at prøvekøre mange biler på samme dag. Tag familien med, vi har sørget for både mad, snacks og børneunderholdning.

14. marts 2019

Overgangsordning for WLTP udsættes til 2020

Regeringen har i dag besluttet at forlænge den nuværende overgangsordning for WLTP frem til 31/12-2020.