Aflevering af din privatleasingbil
Trin for trin hvordan du gør
Når din kontrakt udløber, er det tid til at sige farvel til din leasingbil. Følg vores retningslinjer nedenfor for at gøre processen så smidig som muligt. Husk at booke i god tid inden udløbsdatoen.
- Før aflevering
Kontakt privatleasing@leaseplan.dk for at modtage link til aflevering af bil. Vi sender dig et link, efter at vi har modtaget skriftlig henvendelse på, at du vil aflevere bilen.
Bilen skal afleveres på de originale sommerdæk. Har du en vinterdæksaftale via Superdæk, skal Superdæk have vinterdækkene tilbage inden du afleverer bilen. Hvis du har valgt vinterdæk via Rubberduck, skal du selv sørge for at opsige dækaftalen direkte hos dem. Hvis du har vinterdæk monteret, skal du i samme omgang aftale tid til skift, så bilen leveres på sommerdæk.
Skader skal være anmeldt og udbedret inden du afleverer bilen retur, da du ellers vil blive opkrævet hele skadeudgiften i forbindelse med den endelige afregning af din leasingaftale.
Du finder Fair Wear and Tear (retningslinjerne) for aflevering af bilen her
Hvis du har Nøglefri installeret via GoMore, er det dit ansvar at få boksen afmonteret inden aflevering af din leasingbil. Kontakt GoMore på keyless@gomore.dk, for at booke en tid til afmontering.
Hvis du har en Tesla skal du inden aflevering slette eller nulstille din Tesla-profil i bilen, da denne kan indeholde personlig data
- PÃ¥ afleveringsdagen
Bilen tilbageleveres nyvasket, og interiøret skal være overfladerengjort. Vi opfordrer på det kraftigste til personlig deltagelse ved gennemgang hos FDM, så der ikke kommer nogle overraskelser senere hen. Skaderne og priserne på disse sættes hos FDM på baggrund af satserne fra Autotakst og det er denne rapport udført hos FDM med dig, vi fakturerer efter
Husk at medbringe følgende ved aflevering: Ekstranøgle, servicehæfte, registreringsattest (hvis du har fået denne udleveret), samt hattehylde. Så undgår du en unødig ekstraregning. Er der mangler omkring bilen ved aflevering, vil de efterfølgende blive faktureret.
Du kan se vores priser vedrørende mangler ved aflevering her
- Efter aflevering
- Kommende måneds faktura kan desværre ikke stoppes. Den bedes betalt, og krediteres ved endelig opgørelse
- Efter afleveringen går der ca. 3-4 uger før den endelige opgørelse bliver tilsendt dig via e-mail