Omkostninger: Fossilbil vs. elbil

Hvad er dyrest?

Hvad indgår i de samlede omkostninger?

Prisforskellen mellem elbiler og fossilbiler bliver mindre hvert år, og i nogle situationer er elbiler nu billigere at køre. Når du sammenligner omkostningerne, er det vigtigt at se på de samlede ejeromkostninger. Nogle ting er dyrere for elbiler, f.eks. dæk, mens andre er meget billigere, f.eks. energi. Der er dog mange faktorer, der har indflydelse på disse besparelser. De samlede ejeromkostninger består af elementerne beskrevet nedenfor.

  1. Afskrivninger

    Elbiler bliver afskrevet lidt hurtigere end fossilbiler grundet de høje batteripriser og teknologiske udvikling. Dette medfører bl.a. at afskrivningerne er højere sammenlignet med biler med forbrændingsmotor. Derudover da elbilerne fortsat er i rivende udvikling og bliver mere avancerede, kan det være en god ide at lease en elbil, da du ved hvad du skal betale hver måned. Når kontrakten udløber, og du leaser en ny elbil, får du en bil med den nyeste teknologi.

  2. Energi & brændstofomkostninger

    Hvis du lader din bil derhjemme, vil din elregning stige, men hvor meget afhænger af faktorer som f.eks. hvornår på dagen du oplader bilen, og hvor du bor. Har du hjemmeladestander, anbefales det at lade din bil om natten, da det oftest er billigere elpriser på det tidspunkt af døgnet. Ladestationer i infrastrukturen er oftest dyrere, end hvis du oplader bilen derhjemme. Prisen for at oplade din elbil ude i infrastrukturen afhænger af hvilken type lader og udbyder der er tilgængelig

  3. Vedligeholdelse

    Elbiler har lavere vedligeholdelses- og reparationsomkostninger end fossilbiler. Elbiler har langt færre bevægelige dele end biler med forbrændstofmotor, hvilket betyder, at serviceomkostningerne for elbiler er meget lavere sammenlignet med biler med forbrændingsmotorer. Baseret på vores TCO-rapport er de 11 % lavere. På trods af det kræver de stadig regelmæssig vedligeholdelse, som medfører omkostninger til f.eks. dæk og bremser, forruder, viskerblade, reparation eller udskiftning af batteriet (sjældent) og almindelig slitage.

  4. Dæk

    Elbiler er tungere end biler med forbrændingsmotor. Derfor kræver det også, at dækkende skal kunne bære den større vægt. Der findes derfor dæk, som er lavet specielt til elbiler, da de skal have en særlig solid konstruktion og dæksammensætning. Det kan derfor slide mere på dækkende og dermed have lidt større udgifter til elbilens dæk.

  5. Udbedring af skader

    Man kommer ikke uden om, at alle biler bliver mere og mere avancerede i forbindelse med de teknologiske funktioner, sofistikeret elektronik m.m. Det kræver, at mange værksteder skal investere i nyt og mere avanceret udstyr for at kunne udbedre fejl og reparationer. Både el- og biler med konventionel brændstofmotor har avancerede førersystemer (ADAS), og disse kan være dyre at reparere eller udskifte. Det gælder ligeledes batterierne i elbilerne.

  6. Forsikring

    Det koster mere at forsikre en elbil kontra en bil med forbrændingsmotor. Det skyldes bl.a. at elbilen vejer mere og er dyrere at købe.

  7. Skatter

    Uanset om du vælger at køre elbil eller bil med forbrændingsmotor, indgår skatter og afgifter som en del af de samlede omkostninger.

    Du kan holde dig orienteret om de seneste afgifter og skatter via Skats hjemmeside.

Konklusion

Er elbiler billigere end fossilbiler?

Når det drejer sig om elbiler, er brændstof- og vedligeholdelsesomkostningerne de primære faktorer, der er med til at sænke TCO'en (Total Cost of Ownership). Ifølge LeasePlans undersøgelser om samlede omkostninger for elbiler og biler med forbrændingsmotor, er elbilen billigere i samlede omkostninger. Du kan downloade hele rapporten nedenfor.

Ofte stillede spørgsmål om omkostninger

Hvad er TCO? TCO er en forkortelse for "total cost of ownership". Ved de samlede ejeromkostninger ses der på de samlede omkostninger (direkte og indirekte) ved at drive en bil og ikke kun på købs- eller startinvesteringsomkostningerne.Hvad er omkostningerne for elbiler og fossilbiler? Omkostningskategorierne for elbiler og køretøjer med forbrændingsmotorer er de samme. Begge køretøjer har afskrivning, forsikring, vedligeholdelse, energiudgifter og meget mere. Forskellene i omkostningerne skyldes forskellene i hver af disse kategorier.Er der forskelle i vedligeholdelse? Elbiler har færre bevægelige dele end en forbrændingsmotor og har derfor brug for mindre vedligeholdelse, men mindre vedligeholdelse er ikke ensbetydende med ingen vedligeholdelse! Hold styr på vedligeholdelsen af din elbil, så sparer du en masse besvær i det lange løb.