Kan den Volvo-ejede Polestar true Teslas førerposition?

Vi har sat Polestar 2 og Tesla Model 3 op side om side og lader vurderingen være op til dig

Tesla Model 3 og den nye Polestar 2 har ramt det danske marked med et par års mellemrum, men på trods af dette vil de to elektriske luksusbiler unægteligt konkurrere direkte med hinanden i forhold til pris, performance og rækkevidde.

Polestar har ambitioner om at vise vejen i den elektriske æra, men spørgsmålet er, om de kan true Teslas førende position i det elektriske løb? 

To forskellige designretninger

Producenterne bag de to elektriske konkurrenter har taget meget forskellige tilgange i designet af bilerne. Et kig på Polestar 2 viser, at Volvos udtryk har sat sit præg, hvor især forlygterne, det typiske lodrette gitter foran samt den firkantede front er genkendeligt fra Volvos brand. Polestars interiør er af højeste kvalitet og er udstyret med veganske tekstiler som standard.

I modsætning til det har Tesla Model 3 et mere afrundet design, og i stedet for et gitter, er fokus på de kattelignende forlygter. Det minimalitiske design er også at finde inde i kabinen, hvor udtrykket signalerer 'less is more'.

Polestar åbnes med almindelige dørhåndtag, mens Tesla har valgt højteknologiske og skjulte håndtag, der flugter med døren. Begge elbiler kommer med panoramaglastag som standard.

Teknologi sikrer sublim køreoplevelse

Som et kendetegn ved Model 3 styres de fleste features ikke styres af knapper, men fra den centrale og store 15-tommers touch screen. Autopiloten og et adaptivt fartpilotsystem, der fungerer yderst godt på motorvejen, er automatisk med til at holde dig i sikker afstand fra bilen foran og i midten af banen.

Et stort plus i Polestars bog er integrationen af Android-styresystemet med tilhørende Google-tjenester såsom Google Assistant, Google Maps og Google Play Store. Har man ikke en nøgle, kan begge biler låses op ved hjælp af en app.

Overlegen elektrisk performance x 2

Med Polestar 2 har Volvo lanceret sin første elbil med en imponerende rækkevidde på op til 470 km på en enkelt opladning. Selvom det er mindre end, hvad Model 3 Long Range kan prale af, er det stadigvæk mere end Model 3's standardvariant tilbyder med en rækkevidde på op 448 km.

Kigger vi på ydeevne, ser Tesla  ud til at være i førersædet. Polestar 2 yder 400 mægtige hestekræfter fra sine dobbelte elektriske motorer og accelerer fra 0-100 km/t på mindre end fem sekunder. Med sine dobbeltmotorer yder Tesla Model 3 dog hele 450 hestekræfter og accelererer til 100 km/t på bare 3,3 sekunder!

Hvad med opladning?

Polestar 2 kan lade med en ladeeffekt på 150 kW, sammemlignet med Tesla Model 3, der kan benytte opladningshastigheder på op til 250 kW. Det betyder, at opladning af Tesla Model 3, enten derhjemme eller på farten og afhængigt af tilslutning og stikkontakt, normalt kun tager en trejdedel af den tid, det tager at oplade Polestar 2.

Polestar 2

Med Polestar 2 har producenterne bag formået at skabe en elbil i direkte konkurrence til Teslas Model 3.

Både styringen og køreoplevelsen i Polestar 2 er utroligt sofistikeret og med sit nærtbeslægtede forhold til Volvo byder Polestar 2 på skandivanisk design og førsteklasses interiør, der indeholder alle de seneste sikkerhedsfunktioner samt et avanceret infotainment-system fra Google.

  • Hurtig opladningstid (150 kW): 27 minutter
  • Rækkevidde: Op til 470 km
  • Tophastighed: 204 km/t
  • Bagagerum: 405 liter
  • Pladser: 5

Tesla Model 3

Tesla Model 3 Standard Range giver dig alt det, du elsker ved Tesla-brandet, men til en mere overkommelig pris. Accelerationskraften er på niveau med en racerbil, og på trods af flere ligheder med storebror Model S, er Model 3 stadig helt sin egen, når det kommer til den minimalistiske kabine.

Model 3 er alt i alt en fantastisk og spændstig elbil for dig, der ønsker en luksuriøs sedan til en lavere pris.

  • Hurtig opladningstid (100 kW): 22 minutter
  • Rækkevidde: Op til 448 km
  • Tophastighed: 210 km/t
  • Bagagerum: 542 liter
  • Pladser: 5

Konklusion

Tesla Model 3 har styret markedet for elbiler i mellemklassen lige siden virksomheden startede med at masseproducere dem - og med god grund. Men hvis Teslas populære Model 3 er blevet for almindelig er her, med ankomsten af Polestar 2, nu trådt en værdig konkurrent ind på den elektriske arena.

Kombinationen af det robuste design, lange rækkevidde, Google-baserede infotainment-system og overkommelige pris gør, at Polestar 2 ikke blot er en konkurrent til Tesla, men også kan udfordre de fossildrevne sedaner og hatchbacks i mellem- og luksusklassen. 

Er du interesseret i leasing af Polestar eller Tesla?

Vi har begge biler til både private og for erhverv

Er du på udkig efter privatleasing?

Privatleasing af Tesla Model 3 fra 4.895 kr. pr. md. og Polestar 2 inkl. 20" hjul fra kun 5.290 kr. pr. md.

Gå til privatleasing

Tesla eller Polestar som firmabil?

Vi tilbyder erhvervsleasing af både Polestar og Tesla inkl. attraktiv forsikring

Gå til erhvervsleasing