Kattekilling på stylter

Med køreglæde og markant design kiler BMW X2 sig ind i markedet for kompakte SUV’er.

27. marts 2018

Engang kunne SUV’erne ikke blive store nok. Nu er det de mellemstore crossovers, der rykker, og derfor indtager flere prestigemærker klassen, hvor Nissan Qashqai er den absolutte bestseller. Hidtil har du skulle kigge på BMW X1 eller Mercedes CLA for at få lidt ekstra prestige i den størrelse, men nu pibler de frem fra alle sider – BMW X2, Volvo XC40 og altså nu også Jaguar E-Pace. Sammenlignet med netop X2 og XC40 er E-Pace mere konservativ. Ja den er reelt ”blot” en mindre og billigere version af den mondæne storesøster F-Pace, hvor Volvo og BMW benytter lejligheden til også at dyrke en mere ung, moderne og urban stil.

Englænderne holder – ærkebritisk – på formerne, og de er da bestemt også værd at holde fast i. Ikke desto mindre rummer det altid en designmæssig udfordring at få linjerne til at gå op i en velproportioneret helhed, når dimensionerne skaleres ned. Betragtet forfra synes E-Pace således lidt klejn med sin korte køler og stejle front. På samme måde ville bilens coupé-agtige silhuet tage sig mere graciøs ud, hvis der havde været et par centimeter mere at give af.

Alt i alt er det dog at lykkedes at skabe en vellykket baby-Jag, som skiller sig ud i klasen med sin sportslige udstråling.

Bag rattet føles E-Pace som en større bil, end den er. Man bliver faktisk overrasket, når man vender sig om og ser, hvor tæt på bagsædet er, fordi man sidder så højt og dermed tænker stor bil. Du får mere SUV-fornemmelse i en E-Pace end i lavere konkurrenter som fx BMW X2 og Audi Q2.

E-Pace går heller ikke ned på finish og kvalitet, for her er nyheden godt med og faktisk et nøk bedre skruet sammen end F-Pace. Fra det skåleformede førersæde kigger du på en moderne og maskulin instrumentering, der domineres af en F-type-inspireret midterkonsol med indbygget svigermorhåndtag.

Automatgearet betjenes med en traditionel gearvælger og ikke en rund knap, der skyder op fra konsollen som på de dyrere modeller. Lige på det punkt mærker du, hvor briterne har sparet, og jeg er heller ikke så vild med det panel, som gearvælgeren er placeret i eller selve instrumenthuset bag rattet, der ser lidt pukkelrygget ud, men altså det er småting.

På bagsædet mærker du de beherskede kropsmål. Den klassiske sid-bag-dig-selv-test falder ikke ud til fordel for personer over 180. Ikke på grund af loftshøjden, men fordi knæene vil støde mod forsædet. Til gengæld får du et af klassens største bagagerum på 577 liter.

Køremæssigt bider killingen friskt fra sig. Den firecylindrede dieselmotor sætter ikke i gang uden at ytre sig. Tværtimod snerrer den i et omfang, der vil få Jaguar-purister til at rynke på næsen og foretrække en benzinvariant, men trække det gør den altså. Og  når du først er oppe i fart træder den i karakter med sin komfort og sit beherskede forbrug. Styretøjet giver den rigtige modvægt og reagerer godt. Lidt ekstra hurtighed og præcision ville give point på en snoet landevej, ligesom automatgearet er set hurtigere, men hvad kan man også forlange af en pris-aggressiv Jaguar med 180 dieselheste. Sammenlignet med konkurrenterne ligger E-Pace stadig i den absolut køreglade del af klassen, og vælger du den med firehjulstræk garanterer samarbejdet med Land Rover for offroad-egenskaberne, men så begynder prisen også at blive terrængående.

Alt i alt er E-Pace et giftigt bud på en kompakt SUV til dig, der vil have køreglæde og opmærksomhed for hver en krone. Den ligner ikke naboens tysker, og den kører sjovere end kollegernes japanere. Omvendt ligner den heller ikke ligefrem den klassiske forestilling om en Jaguar. Med dieselmotor end ikke lyder den Jaguar’sk, så er du snobbet – og det er der jo en del Jaguar-typer, der er – skal du op i 250 dyre benzinheste. Eller vente på, at den fine 200 hestes benzin-variant fra XE måske finder vej til E-Pace på et tidspunkt. 

Jaguar E-Pace First Edition (D180 AWD) Motor: 4-cylindret turbodiesel Hestekræfter: 180 Moment: 430 Nm. v. 1750 omdr. Tophastighed: 205 km/t Acceleration: 0-100 km/t på 9,3 sek. Brændstofforbrug: 17,8 km/l (EU-norm). Co2-udledning: 147 g/km.

Overvej alternativt at lease: Markedet bugner med lækre, kompakte SUV’er. Min anbefaling er at gå efter en af de ny-udviklede modeller, hvor moderne bekvemmeligheder som adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse og vognbane-assistent er på udstyrslisten.

Volvo XC40 Den får konkurrenterne til at se konservative ud med sin ungdommeligt progressive stil. Finishmæssigt ikke helt på niveau med de nye dyre Volvo’er, men absolut lækker og velkørende.

BMW X2 Føles ikke helt så meget som en SUV, grundet den lavere kørestilling. Til gengæld overgår den E-Pace, når det gælder køreglæde. Igen et design, der deler vandene.

Audi Q2 Føles igen mindre end E-Pace, men renere i designet og mere komfortabel, hvis du går efter en dieselbil. Vil du have mere plads, er der en ny Q3 på vej.

Del denne nyhed

Relaterede nyheder

16. august 2021

Er brintbiler den næste store spiller inden for klimavenlig kørsel?

Uret tikker. I 2030 vil mange europæiske lande have deres udfasningsplaner på plads af fossile biler, der leder op til et komplet salgsforbud på sigt. Heldigvis er der allerede lanceret mange batteridrevne elbiler i forskellige prisklasser til at tage over på markedet, og flere modeller er fortsat på vej. Men hvad med det andet miljøvenlige alternativ: biler på brint, der drives af brændselsceller? Vi giver her vores vurdering af fordele og ulemper

10. august 2021

Sådan opnås reelle CO2-reduktioner fra plugin-hybridbiler

Antallet af solgte elbiler på det samlede europæiske bilmarked er fordoblet fra 2019 til 2020, hvilket vidner om, at overgangen til elbiler er i fuld gang. Ligeledes ser vi en stigende popularitet i plugin-hybridbiler, der har mere end tredoblet markedsandelen på det europæiske bilmarked i 2020 sammenlignet med 2019. Til nogens overraskelse kommer her dog en lidt nedslående melding: biler på plugin-hybridteknologien er slet ikke så bæredygtige, som de ser ud til

9. august 2021

5 tips til at forlænge din elbils rækkevidde

Frygten for at elbilen ikke kan køre langt nok på batteriet kan, for mange, give anledning til rækkeviddeangst - især for bilister, der ikke er vant til at køre i elbiler. Den daglige kørsel ser dog ikke ud til at skabe så meget bekymring. Statistik viser, at den gennemsnitlige pendling i europæiske lande ligger på ca. 30 minutters kørsel, og at det derfor er på de længere køreture at rækkeviddeangsten kan sætte ind