3. april 2020

Aldrig har god hygiejne været vigtigere. Det betyder, at for at mindske risikoen for smitte og spredning af COVID-19 er det vigtigt, at vi holder vores biler rene, da virus også smitter via rat, gearstang, radio, dørhåndtag osv.

Har du ikke tid til at læse hele indlægget? Her får du en kort version af vores tips:

  • Brug handsker og om muligt maske, når du gør bilen ren
  • Tag måtterne ud og støvsug bilen
  • Læg måtterne i blød i sæbevand
  • Skrub stoffet i kabinen med en smule sæbevand
  • De flader, der ofte berøres, rengøres jævnligt med sprit
  • Vask bilen udvendigt med vand og sæbe
  • Smid handskerne ud og vask klud, svamp og tøj grundigt

Undgå at færdes unødvendigt offentligt

Det bedste forsvar mod COVID-19 er at undgå unødvendig kontakt med andre. Mange arbejder allerede hjemme, men det kan være nødvendigt at forlade sit hjem for at handle eller passe et sundhedsfagligt job. Undgå dog helst at færdes offentligt, medmindre det er strengt nødvendigt, og husk at medbringe håndsprit.

Her får du en guide til at rengøre og desinficere din bil grundigt:

 

Step 1: Beskyt dig selv først

Husk den rette beklædning før du går i gang med at rengøre din bil. Brug gummihandsker og evt. en ansigtsmaske, da der vil være støvpartikler i luften under rengøringen. Desinficér dine hænder før du tager handsker på, så du er godt beskyttet. Vi anbefaler, at du bærer lange bukser og en langærmet trøje, mens du rengør bilen, så den direkte kontakt med huden begrænses.

 

Step 2: En almindelig rengøring

Rengør bilen som du plejer. Fjern og bank måtter, og brug en støvsuger til at fjerne snavs og skidt i alle krogene. Husk også at støvsuge sæderne, nu du alligevel er i gang. Brug en skraldepose, som du kan smide ud efterfølgende. Undgå at efterlade skrald af hensyn til andre.

 

Step 3: Læg måtterne i blød

Læg alle måtter i blød i en stor balje vand og sæbe. Hvis andre tekstiler i bilen også kan fjernes, bør de også lægges i blød. Lad det ligge i baljen i mindst 30 minutter, og læg derefter til tørre i solen.

 

Step 4: Skrub bilen indvendigt

Brug også sæbevand til at skrubbe de tekstiler, der ikke kan fjernes fra din bil. Dyp og vrid en svamp i sæbeblandingen, og skrub herefter sæder, døre og armlæn. Sørg for at komme godt ind i alle krogene. Vi anbefaler, at du også giver loftet en omgang.

 

Step 5: Desinficér overflader

Bilen er nu støvsuget og skrubbet, og det er tid til at spritte af. Kom lidt håndsprit på en svamp, og afsprit alle overflader, herunder døre, ruder og instrumentbræt. Vær særlig opmærksom på rat, gearstang, knapper, bakspejl og brændstofdæksel, hvor fører og passagerer ofte har deres hænder. Husk også at rengøre bagagerum, da coronavirus også kan sætte sig på fx plastikposer og tasker.

Ifølge FDM skal man dog være forsigtig med sprit, da ikke alle overflader kan tåle det. Fx kan læderrat og touchskærm tage skade. Brug i stedet rent vand med en smule opvaskemiddel til de sarte flader. Læs flere gode råd her

 

Step 6: Vask udvendigt

Når du har rengjort bilen indvendigt, er det tid til at vaske det ydre. Brug rigelig sæbe, og giv gerne dørhåndtag, spejle og bagagerumsklap en ekstra omgang. Lad sæben sidde i fem minutter, og skyl herefter bilen med vand. Brug en tør klud til at fjerne evt. vand- eller sæberester.

 

Step 7: Ryd ordentlig op

Din bil er nu rengjort, men det er vigtigt, at du rydder op efter dig. Smid al engangsmateriale i poser og direkte i skraldespanden, og vask klude, svampe og dit tøj i vaskemaskinen. Du bør også tage et langt bad. Det ville være spild af hårdt arbejde at efterlade ting, der risikerer at smitte andre. Så husk at være grundig og rydde op.

Source: LeasePlan UK