Fup eller fakta?
Batteriet tager skade af at være helt opladt **FALSK**. Det skader ikke batteriet at blive ladt helt op. Særligt fordi, at de 100 % du ser i displayet, ikke er batteriets 100 %. Bilfabrikanterne har sørget for, at der er indlagt en buffer, så man ikke kan lade til batteriets egentlige 100 %. Vær dog opmærksom på, at det kan forringe levetiden på batteriet, hvis man lader det stå fuldt opladt over en længere periode. Her skal det dog nævnes, at bilproducenterne har en batterigaranti der typisk er gældende i otte år. Leaser du din bil gennem LeasePlan, skal du derfor ikke bekymre dig om batteriets levetid.Elbiler kan ikke køre så langt på en opladning, som de er sat til **SANDT**. Bilers rækkevidde måles efter en særlig global målenorm, der kaldes WLTP og er en ensartet testmetode til fastlæggelse af brændstofsforbrug og udstødningsemissioner. En elbils egentlige rækkevidde er mellem 10 og 20 % kortere, end deres WLTP-norm indikerer. Det skyldes, at man opgør WLTP-værdien på en måde, hvor man ikke tager hensyn til individuelle kørselsmønstre og særlige lokale forhold. Rækkevidden påvirkes blandt andet af: Hastighed, temperatur, vægt og vind. En elbil forurener mere i sin levetid end en benzinbil **FALSK**. Det er ikke korrekt. Beregninger fra klimarådet viser, at en elbil er grønnere allerede efter 50.000 kilometer. Desuden bliver vi stadig bedre til at lave gode elbiler, og en del af batteriproduktionen er flyttet til Europa, hvor vi har renere produktionsmetoder end de fleste andre steder i verden.Rækkevidden bliver kortere, når man kører på motorvej **SANDT**. Hastigheden har stor betydning for rækkevidden. Det koster på rækkevidden, når du kommer over 100 kilometer i timen. Bemærk også, at der kan være stor forskel på rækkevidden ved sommer- og vinterkørsel, ligesom blæst og regn kan trække ned.Det kan være farligt at bruge "mormorladeren" (nødlader) i et almindeligt elstik **SANDT**. Problemet ligger i boligens elinstallation. Man bør derfor som udgangspunkt ikke lade sin bil via et elstik, hvis man ikke kender detaljerne omkring eludtag, ledninger, sikringer mm.Elbiler er helt lydløse **FALSK**. De er langt mindre støjende end en benzin- eller dieselmotor, men ikke fuldkommen lydløse. Det vil hovedsageligt være vind- og dækstøj man hører. Ved kørsel ved lav hastighed udsender mange elbiler også en lyd der skal advare fodgængere. Der er ikke nok oplademuligheder **FALSK**. Der er over 5.000 ladestandere i Danmark. Der kan dog være udfordringer i de større byer, hvor der er mange om budet. Regeringen har indgået en bred aftale, der medfører, at Danmark skal have omkring 23.000 ladepunkter i 2025.Elbiler taber meget af deres værdi **DELVIST SANDT.** Vi ved endnu ikke med sikkerhed, om elbiler vil falde mere i pris end benzin- og dieselbiler. En god elbil vil stadig være godt kørende om fem år, så der vil være en efterspørgsel efter brugte elbiler. Usikkerheden bunder i, at producenternes batterigaranti typisk udløber efter otte år. Så kan nogle elbiler potentielt stå med store udgifter til udskiftning af batteri, og det kan trække prisen nedad. Leaser du derimod din bil gennem LeasePlan, skal du ikke bekymre dig om elbilens værdi, da LeasePlan indestår for restværdien på bilen.En elbil kan ikke trække en trailer **FALSK**. Mange elbiler er efterhånden godkendt til at tække 1.000 kg eller derover. Det vil dog variere fra variant til variant. Vær også opmærksom på, at rækkevidden vil blive betydeligt forringet, hvis du kobler en trailer/campingvogn på en elbil. Du kan tjekke, hvor meget elbilen må trække her.Elbilens batteri tager skade af mange hurtigladninger **DELVIST SANDT. **Det kan i teorien slide mere på et højspændingsbatteri at blive hurtigladet, fremfor at lade batteriet normalt. Der er dog endnu ingen dokumentation for, at det er et reelt problem. Nye elbiler bliver billigere **SANDT. **Priserne vil med stor sandsynlighed falde i takt med, at produktionen stiger, og der kommer stadig flere producenter ind på markedet. Lige nu er der stor efterspørgsel på batterier, som er det dyreste komponent i en elbil, men også det vil formentlig vende i fremtiden. Det tager lang tid at lade batteriet op **SANDT.** Det tager længere tid at oplade elbilens batteri end at tanke benzinbilen. Det kan tage elbiler alt fra 5 til 24 timer at lade fra 0 til 100 med laderen derhjemme eller 25-45 minutter fra 10 til 80 % med en hurtiglader. Det afhænger af blandt andet bilens lader, batteristørrelse og ladestanderen. Mange vælger at få opsat en ladestander derhjemme, så man kan lade om natten.Det kræver flere apps, kort og chips at lade sin elbil **DELVIST SANDT.** Det er ikke ligesom med benzin- og dieselbiler, hvor man bare kan bruge dankortet på servicestationerne. Man opretter typisk et abonnement hos en af de store ladeoperatører, hvilket giver nem adgang til deres netværk og ofte også til de andres. Ni danske ladeoperatører, som dækker 95 % af markedet, har aftalt, at lave indbyrdes roaming, hvilket vil gøre det endnu lettere at være elbilsejer. Leaser man gennem LeasePlan sikrer vi, at føreren af firmabilen er klædt på til kWh optankning i hele EU med ladekort der kan Roame på 95 % af alle ladeudbydere. LeasePlan håndterer afregningen på lige fod med almindelige brændstofkort, så føreren ikke skal lave rejseudlæg.